Kolding Netavis

Genbrug

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), byrådsmedlem, Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup.

I år har jeg brugt 0 kr. på plakater. Jeg har nemlig gemt alle dem der duede fra sidste valgkamp.

Så når folk spørger om jeg har sparet på blækket, så er svaret nej. Da vi satte plakaterne op, sagde en frisk fyr til mig, ”du er lidt bleg, har du det goth?”

Så selvom mine plakater ikke er helt så moderne og sprøde som mange af de andres, så bliver der lagt mærke til dem. Og i valgkamp der drejer det sig blandt andet om, at blive lagt mærke til.

Derfor satte jeg også alle mine genbrugsplakater op, (og de 25 nye plakater partiet giver uden beregning til hver enkelt kandidat), og jeg ved godt at nogen synes de er helt forfærdelige, og det er for dumt at bruge så mange ressourcer på noget så tosset som plastik plakater.

Jeg er med på holdet der ønsker at afskaffe valgplakater, men så længe de er tilladt, så kommer mine op, og næste gang bliver det genbrug igen

Husk at hver en stemme tæller, så mød op og stem personligt på tirsdag når holdet til det nye byråd skal sættes. God valgdag den 16. november.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *