onsdag, 19. september 2018

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 

Bilisten tog ikke højde for regnen lørdag aften.

En 20-årig mand fra Esbjerg kørte lørdag aften ved 18.45-tiden galt på Taulovmotorvejen ved Kolding:

- Han tog nok ikke højde for regnen, der faldt på det tidspunkt. Under en overhaling mistede han herredømmet over bilen, der snurrede rundt flere gange og endte til sidst i nødsporet, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, til Kolding Netavis.

Bilisten slap uskadt fra uheldet.

En narkopåvirket mand påkørte en kvindelig bilist efter Grøn sluttede sent fredag aften.

18.000 mennesker var fredag samlet til Grøn (tidligere Grøn Koncert, red.) på boldbanerne i bydelen Seest i Kolding.

Efter festivalen kørte en kvinde ad Hylkedalvej. Bilerne foran hende bremsede - og det gjorde hun også. Men bilisten bagved bremsede ikke, skriver TV Syd.

Bilist stak af

Bilisten stak umiddelbart af i bilen.

Sydøstjyllands Politi blev alarmeret kort før klokken 23. Politiet fandt bilen, der påkørte kvinden, i krydset Hylkedalvej/Holbergsvej. Det viste sig, at bilen var stjålet i Fredericia. Bilisten blev fundet ikke langt fra krydset. Et tjek af manden viste, at han var påvirket af euforiserende stoffer.

- Han bliver sigtet for at have kørt bil i påvirket tilstand, for tyveri af bilen og for færdselsuheldet, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Klaus Hansen, til TV Syd.

Heldigvis kom ingen personer noget til ved uheldet.

OPDATERING: Vejen er kort efter klokken 18 blevet genåbnet.

Kongeåvej ved Vejen er i øjeblikket spærret:

- Klokken 16.11 får vi en anmeldelse om, at en lastbil med en gravemaskine på ladet har kilet sig fast under en bro. Lastbilchaufføren har selv forsøgt, at få lastbilen frigjort, men det er ikke lykkedes. Nu er blandt andet brandvæsnet, indsatsleder og Banedanmark på stedet for at få fjernet lastbilen, fortæller vagtchef hos Syd- & Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til Kolding Netavis.

Kongeåvej er nu spærret i begge retninger, mens man forsøger, at få lastbilen fri af broen:

- Så vi opfordrer bilisterne til at finde alternative ruter, slutter vagtchefen.

Det er endnu uvist, hvornår jernbaneviadukten er ryddet og vejen genåbnes.

OPDATERING:

Kongeåvej blev kort efter klokken 18 genåbnet, oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi.

Se billederne nedenunder...

 

 

Den yngre mand kom slemt til skade.

En ung knallertkører styrtede mandag aften ved 21.30-tiden på sin knallert. Uheldet skete i Vamdrup, nærmere betegnet på stien langs Vamdrup Å mellem Vestergade og Vamdrupgårdsvej.

Ved uheldet væltede den unge mand, og ved faldet slog han hovedet i asfaltbelægningen. Han bar styrthjelm ved uheldet, men hjelmen røg af ved faldet, skriver Sebro Press.

Tililende fik via 112 hurtigt tilkaldt hjælp. Og frem kom der både nødbehandlere fra brandstationen i Vamdrup, en ambulance, lægebil fra Kolding og politiet.

Hjælpen vanskeliggjort

Der blev straks iværksat præhospitals behandling del på uheldsstedet på stien, og efterfølgende i ambulancen, før den unge mand under udrykning med politieskorte blev bragt til akutsygehuset i Kolding.

Det var i øvrigt ret vanskeligt for hjælpen at nå frem til uheldsstedet, da kørsel med bil på stien ikke var muligt. Nødbehandlerne, ambulancefolkene og lægen måtte derfor begive sig til fods fra Vestergade frem til uheldsstedet.

Den uge mand har midlertidig bopæl i Vamdrup. Det er ikke endnu ikke oplyst, hvordan hans tilstand er efter den hårde medfart, skriver Sebro Press.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2018 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
          1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30