Kolding Netavis

Budgetforlig der peger fremad

Gitte Grønbæk (C). Pressefoto.

Læserbrev af Gitte Grønbæk (C), byrådsmedlem, Fynslundvej 41, 6064 Jordrup.

Vi er midt i en tid, hvor de økonomiske rammer er langt mere usikre, end vi er vandt til. Derfor er vi i Det Konservative Folkeparti meget glade for, at det har været muligt at lande et budget for Kolding Kommune med 23 ud af byrådet 25 medlemmer.

Det viser ansvarlighed overfor udviklingen i vores kommune. Og der er for os i Konservative ingen tvivl om, at det er det, vores borgere forventer af os. At vi i byrådet kan samarbejde og kan finde de bedste løsninger for vores kommune.

I Konservative gik vi til valg på, at det skal være nemt og trygt at være borger i Kolding Kommune og skabe rammerne for vækst og positiv udvikling i vores kommune.

Der er over de næste 4 år afsat 110 mio kr til udbygning af børneinstitutioner i vores vækstområder.
Det giver tryghed for de unge familier, og det gør det nemmere at være børnefamilie.

Der kommer nye godt beliggende parcelhusgrunde i postnummer 6000. Både i Nord og Syd.

Det skal være nemt at komme rundt og ikke mindst at komme på arbejde. Det er det ikke, hvis man skal sidde i lang kø hver morgen. Derfor er 40 mio. kr til at forbedre trafikforholdene i krydset Jens Holms vej/Fynsvej, så myldretrafikken kan glide lettere.

Folkeskolen styrkes, idet der er afsat 28 mio. kr ekstra i 2023 til specialundervisning og børnehandicap, så der er flere penge til at løfte de mange udfordringer.

På ældreområdet er der behov for at tænke nyt. Vi har et alt for stort sygefravær. Første skridt er investering i velfærdsteknologi, så vores medarbejdere kan bruge kræfterne på omsorg og pleje frem for det, der findes teknologi til.

Tagget med:
Del denne artikel