Kolding Netavis

Brand: 12.000 kunder var uden strøm, varme og internet

Det gav en noget anderledes start på dagen for 12.000 kunder hos Trefor efter nattens brand i en transformatorstation.

En brand i en transformatorstation på Ålegården i Kolding natten til torsdag fik konsekvenser for 12.000 kunder hos Trefor. Branden, der startede ved 03.15-tiden, var nemlig årsagen til, at kunderne oplevede forskellige fejl. Nogle manglede strøm, andre havde ingen fjernvarme og varmt vand, mens andre intet internet havde.

Strømmen var dog normaliseret kort efter klokken 08. Varmen og det varme vand var tilbage ved 10-tiden torsdag formiddag.

Brandslukningen stod på i en del timer. Ved 05-tiden var Trekantbrand fortsat i gang med, at slukke ilden. Det bekræftede vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Mads Flansmose, over for Kolding Netavis tidligt torsdag morgen:

– Vi arbejder stadig ude på stedet, sagde han til Kolding Netavis.

Det er godt et år siden, at en transformatorstation på Ålegården i Kolding brændte ned. Det skete natten til den 6. januar. Her var 20.000 kunder berørt af branden.

Se billederne nedenunder…

Tagget med:
Del denne artikel