31-årig mand erkender at stå bag kvindes død

Onsdag 12. August 2020 18:50 765
Drabet skete i en lejlighed på Knud Hansens Vej i Kolding. Foto: OpenStreetMap. Drabet skete i en lejlighed på Knud Hansens Vej i Kolding. Foto: OpenStreetMap.

Onsdag blev den 31-årige mand, der er sigtet for drab, fremstillet i grundlovsforhør.

En 31-årig erkender, at have forvoldt sin tidligere 31-årige kærestes død natten til mandag i en lejlighed på Knud Hansens Vej i Kolding, skriver Ekstra Bladet.

Onsdag blev manden fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Kolding. Her kom det frem, at den dræbte kvinden var 22 uger henne i graviditeten. Hun blev dræbt med adskillige knivstik, fremgik det ved grundlovsforhøret.

Den 31-årige, som var iført hvidt hospitalstøj, nægter sig skyldig i drab, men erkender at have forvoldt kvindens død, skriver avisen.

Indtil fornylig var de to kærester og boede i førstesals-lejligheden på Knud Hansens Vej. Den drabssigtede flyttede fornylig til et parcelhuskvarter godt en kilometer derfra.

Den 31-årige mand blev anholdt 04.10 natten til mandag og sigtet for drabet. Ved mandagens grundlovsforhør var manden ikke tilstede, da han var blevet opereret. Men onsdag var han så frisk, at han kunne møde op ved et nyt grundlovsforhør. Han ønskede dog ikke, at udtale sig, oplyser forsvarsadvokat Carsten Hove til Ekstra Bladet.

Ved grundlovsforhøret blev manden varetægtsfængslet i fire uger - frem til den 9. september.

Tags

Relaterede artikler