En lejlighed på Vesterbrogade i Kolding var mandag eftermiddag fyldt med røg. Det opdagede forbipasserende, der ringede 112.
Da Kolding Brandvæsen kom til stedet var der ganske rigtigt meget røg i lejligheden, men ingen ild.
Der havde været ild i nogle reklamer i en seng, men branden var gået ud af sig selv, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Henrik Dam.
Hvordan ilden er startet i sengen står hen i det uvisse. Der skete kun røgskader i lejligheden.