Kolding Netavis

Kolding-rapper provokerer på ny EP

Koldingenseren er klar med en ny EP.

“Hele mit liv, har de sagt, ta’ dig i agt, for den hadefulde hvide mand. Det tog mig et skridt i mod fred, for at se hadet, i blandt, de mørke fra mit eget bagland”.

Sådan indleder rapperen Musse, med borgerligt navn Mustafa, sit nummer “Statements” som er fra den nye EP, “Politisk ukorrekt god fyr” som udkommer på fredag.

Men er der noget om snakken, eller er det bare underholdning?

Musse skriver i en pressemeddelelse:

– Tilbage i 2012, udgav jeg en hiphop plade, med den provokerende titel ” Dumokrati” Mine bevæggrunde, for titlen, var at sætte en debat igang, omkring vores demokrati, og hvorvidt måden, som vi gøre det på, er optimalt. Altså kan vi gøre det bedre, og er der andre måder at leve på, som virker for alle? Jeg havde ikke taget højde for, at omkring samme tid, som jeg udgav denne plade, havde en gruppe sharia kriger været på gaden i København og råbe død over demokrati, og for første gang i Danmark, så man et had, ytret så offentligt, blandt muslimer, mod Demokrati og de Danske værdier, fortæller rapperen og fortsætter:

– Og så kommer, sådan en “Mustafa” som jeg med en hiphop plade, ved navn “Dumokrati” På diverse forums endte debatten om, hvorvidt jeg ønskede sharia i Danmark. Jeg var dengang uforstående overfor antagelserne og anklagerne. Men ikke desto mindre, så var det “blot” antagelser og anklager, baseret på frygt. Hvis vi så lige spoler tiden frem til omkring 2017, hvor jeg stillede op til byrådet i Kolding, for Venstre. Mine bevæggrunde her, var udover at bidrage til lokalsamfundet, at bryde med fordomme, og tage et skridt mod fredelig sameksistens, frem for at leve i en lejr, hvor fjenden, er hende den rødhåret, Inger Støjberg, og hadet til hende og hendes ligesindet, bliver fodret af islamister, og rygklappere. Udover antagelser og anklager, var det i dette tilfælde også Tilsvining, trusler og intimidering, oftest fra de mørke, fra mit eget bagland, slutter Musse.

“Politisk ukorrekt god fyr” er på gaden fredag.

Tagget med:
Del denne artikel