Kolding Netavis

Cykling uden alder: Nu også for ældre i eget hjem

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Pressefoto.

Kolding Kommune har et samarbejde med foreningen Cykling uden alder, hvor frivillige cykler ture med plejehjemsbeboere i rickshaws.

Samarbejdet er en stor succes, og både beboere og cykelpiloterne nyder rigtig godt af ordningen.

Nu udvides ordningen med projektet ”Cykling med borgere i eget hjem” og Kolding Kommune har brug for hjælp til at finde cykelpiloter.

Piloter søges

Kolding Kommune inviterer derfor til åbent hus på torsdag klokken 13-14.30 og igen klokken 16.30-18 på cafeteriet Lindely, Lindegade 2, 6580 Vamdrup.

-Her kan du høre mere om, hvordan det er at cykle med som passager eller være cykelpilot, og hvordan du kan hjælpe os med at sprede budskabet i Vamdrup. Man forpligter sig ikke ved at komme til åbent hus. Men nu starter vi i Vamdrup, hvor der allerede er en frivillig cykelpilot, der både kan cykle rundt med de ældre og hjælpe nye piloter i gang, fortæller aktivitetskonsulent, Maria Treumer Nedobrowsky, i en pressemeddelelse.

Rickshaws og cykelpiloter

Kolding Kommune har 11 rickshaws i alt, og plejehjemmene låner af hinanden, hvis de skal bruge flere på en gang. Lige nu er der 20 aktive cykelpiloter, 80 % er mænd. Nogle cykler én gang om måneden, andre cykler oftere, men det er op til den enkelte pilot, hvor tit man er frisk på en tur.

-Cykelturene har en meget befriende og oplivende virkning. Man føler virkelig, at man er med i tilværelsen igen, fortæller Carl, der er passager.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel