Kolding Netavis

38-årige Mariusz Odyjas fortsat forsvundet: Ikke set i en uge

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Sydøstjyllands Politi.

Det er nu en uge siden, at den 38-årige mand sidste blev set ved sin bopæl i Kolding. Politiet håber på offentlighedens hjælp.

Den 38-årige polske mand, Mariusz Odyjas, er fortsat ikke fundet. Han blev sidst set sidste søndag den 16. juli ved 12-tiden nær sin bopæl på Haderslevvej i Kolding.

I følge et vidne gik han fra sit hjem i nedtrykt sindstilstand.

Fredag udsendte Sydøstjyllands Politi en efterlysning af manden. Men det er endnu ikke lykkedes, at finde den 38-årige mand. Det oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Mads Flansmose, søndag formiddag til Kolding Nyheder.

Derfor håber politiet, at offentligheden måske kan hjælpe med oplysninger om eventuelt hans færden eller andre ting.

Signalement

Mariusz Odyjas beskrives som cirka 175 centimeter høj, muskuløs af bygning. Han har kort mørkeblondt hår med høje tindinger. Yderligere særlige kendetegn ved Mariusz Odyjas er, at han har tatoveringer på brystkasse, arme, og i ansigtet har han tatoveringer over begge øjenlåg, og over venstre øje har han tatoveret HATE/LOVE.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 114.

Foto: Sydøstjyllands Politi.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel